Sokhiev & Beethovens 6.

Sokhiev & Beethovens 6.

18. & 19. DECEMBER 2025 KL. 19.30
KONCERTSALEN

PROGRAM

Benjamin Britten (1913-1976)
Simple Symphony, op. 4 (1933)
• Boisterous Bourrée 
• Playful Pizzicato 
• Sentimental Saraband
• Frolicsome Finale

(ca. 18’)

Igor Stravinskij (1882-1971)
Salmesymfoni (1930)
• Exaudi orationem meam Domine 
• Expectans expectavi Dominum 
• Alleluia. Laudate Dominum
 
(ca. 22')

-
PAUSE (30 min.) ca. kl. 20.20
-

Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Symfoni nr. 6, F-dur, op. 68, ’Pastorale’ (1808)
• Allegro ma non troppo (Behagelige følelsers opvågnen ved ankomsten til landet)
• Andante molto moto (Scene ved bækken)
• Allegro (Bøndernes muntre samvær) –
• Allegro (Tordenvejr, storm) –
• Allegretto (Hyrdesang. Velgørende og taknemmelige følelser efter stormen)

(ca. 42’)

-
MØD MUSIKKEN kl. 18.30 i Koncertsalen med Esben Tange

EXTRANUMMER efter fredagkoncerten i foyeren ca. 21.45

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag kl. 12.15. Koncerten kan også høres i DR Lyd.

Om musikken

Britten: Simple Symphony

Den engelske komponist Benjamin Britten komponerede stakkevis af musikstykker, da han var skoledreng. Angiveligt over 100 værker, allerede inden han var blevet konfirmeret. Og han gemte sine barndomskompositioner, fordi de rummede så mange gode idéer. 
Da han var blevet en fuldt flyvefærdig komponist på 20 år, skrev han strygersymfonien Simple Symphony over nogle af de stykker, han havde lavet i sin barndom. På den måde opsummerer Britten i symfonien sine allertidligste år som komponist.

Simple Symphony fra 1934 er en ”simpel symfoni” af flere grunde. Dels fordi den er ret kort, dels fordi orkestret kun består af strygeinstrumenter, og dels fordi meget af musikken umiddelbart virker enkel og ukompliceret. Satserne er præget af efterligninger af folkemusik og barokmusik, og Brittens omgang med de gamle forbilleder er helt ubesværet.

I hver af symfoniens satser bruger Britten to af de mange temaer, han havde skrevet som dreng, og satserne giver han titler i form af bogstavrim. Første sats, Boisterous Bourrée (Højrøstet bourrée), er en pastiche over den robuste danserytme bourrée fra barokken. Britten bruger her en bourrée for klaver og en slags ”folkevise”, han havde komponeret som 10-årig. At kalde satsen for højrøstet er dog mest en ordleg, for Britten skrev altid yderst præcis musik, der aldrig støjer. 

Playful Pizzicato (Legesyg pizzicato) er symfoniens mest kendte sats. Strygerne knipser på strengene i stedet for at stryge med buerne, og den knipsemåde kalder man pizzicato. Den 3. sats, Sentimental Sarabande, er ligesom 1. sats en pastiche over barokmusik. En sarabande er en langsom, højtidelig satstype, som Britten nok mest for ordspillets skyld her beskriver som sentimental. Som sidstesats får man en Frolicsome Finale (Lystig finale), der er meget mere dynamisk og kompleks, end titlen antyder.

Selv om grundmaterialet i symfonien er skabt af et barn, viser den voksne Britten i alle satserne en suveræn dygtighed og mange raffinementer. Simple Symphony blev skrevet med henblik på engelske skole- og amatørorkestre – i dag er den for længst en klassiker for professionelle orkestre over hele verden.

Stravinskij: Salmesymfoni

I 1930 spurgte Boston Symfoniorkester, om Igor Stravinskij ville komponere en ny symfoni til deres jubilæum. Han ville få helt frie hænder til at vælge, hvordan opgaven skulle løses. Det blev til et af det 20. århundredes mest skelsættende musikværker, for Stravinskij var ikke en komponist, der gik på kompromis med sine idéer. Hans nye symfoni blev usædvanlig fra start til slut, og f.eks. er der hverken violiner eller bratscher med i orkestret. Til gengæld er der et kor, som lovpriser Gud med tekster fra Det gamle testamente.

Stravinskijs Salmesymfoni er både koncert- og kirkemusik, både salme og symfoni. De næsten 3.000 år gamle tekster fra Salmernes Bog fører musikken til den inderste kerne af religionsdyrkelsen, samtidig med at tonesproget er totalt moderne for sin tid, 1930. Her er ingen følelsesmæssige forstørrelser eller forsøg på at bevæge lytteren med sentimentalitet. Stravinskijs moderne og nøgterne grundlag var nemlig urokkeligt: ”Musikken er noget, der hviler i sig selv, og som er ganske uafhængigt af de tanker og følelser, den måtte fremkalde”, som han formulerede det i sin selvbiografi ”Mit livs historie”. 

Symfonien begynder med et slags forspil, en anråbelse af Vorherre i 1. sats. Mennesket har et insisterende ønske om at blive hørt – og en angst for, at det ikke vil ske. Exaudi orationem meam (Hør min bøn, Herre) synger koret, så det brænder sig frem som en laserstråle. 
2. sats tager udgangspunkt i håbet om frelse. Stravinskij vender blikket mod barokkens teknikker og skriver satsen som en fuga, altså en slags kanon, hvor stemmerne imiterer hinanden. Det begynder i fløjter og oboer, og Stravinskijs måde at kombinere stemmerne er virkelig spekulativ. Når koret sætter ind derefter, er det med en ny fuga til ordene Expectans expectavis, Dominum (Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp).

Som sidste sats kommer symfoniens hoveddel Laudate Dominum (Lovpris Gud), fuldendelsen af ritualet. I stedet for de kraftige jubeludtryk, man sædvanligvis kobler på ordene fra denne berømte salmetekst (Salme 150), går Stravinskij andre veje. Hans halleluja er indadvendt og langt fra koncertsalens spotlys. Når koret langsomt synger ”Laudate Dominum”, lyder det som en menighed, der er kommet i trance, mens midterstykkets opfordring til at prise Herren med trommer og bækkener bliver en ekstatisk feberfantasi.

Stravinskijs Salmesymfoni er ikke bare et af hans mest intense, koncentrerede værker. Dens kombination af modernisme og gamle dogmer skabte en ny model for religiøs musik. Fra de efterfølgende generationer i det 20. århundrede har mange komponister, bl.a. Benjamin Britten, Carl Orff, Francis Poulenc, Herman D. Koppel og Arvo Pärt, haft Salmesymfonien med som nøgleværk i deres bagage. 

Beethoven: Symfoni nr. 6, Pastoralesymfonien

“Du almægtige i skoven, jeg er velsignet lykkelig i skoven. Hvert træ taler gennem dig – o Gud, hvilken glæde! Her er der fred til at tjene ham.” Sådan skrev Beethoven om sin oplevelse af at være ude i det fri. Et andet sted skrev han: “Når jeg med forbløffelse betragter nattehimlen, hæver min sjæl sig fra stjernerne og op til den kilde, der har skabt alt. Ja, det må være kommet fra oven.” I naturen mødte han det guddommelige tydeligere end i en kirke. Eksistensen i højeste form for balance.

Hans Symfoni nr. 6, Pastoralesymfonien, er en hyldest til naturen og livet på landet, hvor man kommer tættere på Gud. Beethoven udformer symfonien som en fortælling, og han giver satserne beskrivende titler. Han understregede dog, at symfonien er ”mere et følelsesudtryk end et maleri", for det ville nok være for banalt for ham blot at lave naturbilleder i musik. Han vil understrege, at der i musikken er mere på spil end den rene idyl.

Ordet ”pastoral” betyder ”hyrdeagtig” (pastor er latin for hyrde), og i overført forstand betyder det ”landlig”. 1. sats begynder med et spillemandsagtigt tema, som viser, at vi er sluppet ud af byens larm. Satsen har overskriften ”Behagelige, varme følelser, der vækkes i mennesket ved ankomsten til landet”. Musikken har en mild, optimistisk karakter, samtidig med at den på en besynderlig måde står stille. Naturen er evig og uden tidsfornemmelse.

2. sats, ”Scene ved bækken”, er et billede af en rislende bæk nede i dalen. De mange gentagelser i satsen giver en hypnotiserende virkning, som alle, der har siddet og stirret på en rindende å, vil kunne genkende. Som afslutning på satsen sætter Beethoven tre træblæsere til at imitere fuglestemmer. Beethoven har ligefrem angivet i noderne, at det drejer sig om en nattergal, en vagtel og en gøg. Her bliver symfonien altså alligevel til et maleri!

De tre sidste satser spilles uden satspauser som en slags føljeton. Først ”Bøndernes muntre samvær”, 3. sats, hvor man er til gilde med spillemandsmusik og folkedans. Lidt senere trækker det sammen til uvejr, og et tordenskrald afbryder lystighederne. Her begynder så 4. sats, ”Tordenvejr og storm”, symfoniens heftigste afsnit, hvor al stabilitet sprænges i stykker. Gennem sprækkerne i idyllen kan man se ind til en uhyggelig og uharmonisk verden. En verden uden Gud.

5. sats har titlen ”Hyrdesang. Velgørende følelser efter stormen, med tak rettet mod det guddommelige”. En finale, der flyder saligt af sted med variationer over en simpel hymne til naturen. Symfonien slutter altså i samme ånd, som den begynder, men undervejs har rystelserne sat den landlige ro i relief. Vi har fået understreget, at naturen er gennemstrømmet af noget, der er uendelig meget større end mennesket. Naturen er ikke bare guddommelig – naturen er Gud.

Jens Cornelius

Læs mere

Om musikken

Britten: Simple Symphony

Den engelske komponist Benjamin Britten komponerede stakkevis af musikstykker, da han var skoledreng. Angiveligt over 100 værker, allerede inden han var blevet konfirmeret. Og han gemte sine barndomskompositioner, fordi de rummede så mange gode idéer. 
Da han var blevet en fuldt flyvefærdig komponist på 20 år, skrev han strygersymfonien Simple Symphony over nogle af de stykker, han havde lavet i sin barndom. På den måde opsummerer Britten i symfonien sine allertidligste år som komponist.

Simple Symphony fra 1934 er en ”simpel symfoni” af flere grunde. Dels fordi den er ret kort, dels fordi orkestret kun består af strygeinstrumenter, og dels fordi meget af musikken umiddelbart virker enkel og ukompliceret. Satserne er præget af efterligninger af folkemusik og barokmusik, og Brittens omgang med de gamle forbilleder er helt ubesværet.

I hver af symfoniens satser bruger Britten to af de mange temaer, han havde skrevet som dreng, og satserne giver han titler i form af bogstavrim. Første sats, Boisterous Bourrée (Højrøstet bourrée), er en pastiche over den robuste danserytme bourrée fra barokken. Britten bruger her en bourrée for klaver og en slags ”folkevise”, han havde komponeret som 10-årig. At kalde satsen for højrøstet er dog mest en ordleg, for Britten skrev altid yderst præcis musik, der aldrig støjer. 

Playful Pizzicato (Legesyg pizzicato) er symfoniens mest kendte sats. Strygerne knipser på strengene i stedet for at stryge med buerne, og den knipsemåde kalder man pizzicato. Den 3. sats, Sentimental Sarabande, er ligesom 1. sats en pastiche over barokmusik. En sarabande er en langsom, højtidelig satstype, som Britten nok mest for ordspillets skyld her beskriver som sentimental. Som sidstesats får man en Frolicsome Finale (Lystig finale), der er meget mere dynamisk og kompleks, end titlen antyder.

Selv om grundmaterialet i symfonien er skabt af et barn, viser den voksne Britten i alle satserne en suveræn dygtighed og mange raffinementer. Simple Symphony blev skrevet med henblik på engelske skole- og amatørorkestre – i dag er den for længst en klassiker for professionelle orkestre over hele verden.

Stravinskij: Salmesymfoni

I 1930 spurgte Boston Symfoniorkester, om Igor Stravinskij ville komponere en ny symfoni til deres jubilæum. Han ville få helt frie hænder til at vælge, hvordan opgaven skulle løses. Det blev til et af det 20. århundredes mest skelsættende musikværker, for Stravinskij var ikke en komponist, der gik på kompromis med sine idéer. Hans nye symfoni blev usædvanlig fra start til slut, og f.eks. er der hverken violiner eller bratscher med i orkestret. Til gengæld er der et kor, som lovpriser Gud med tekster fra Det gamle testamente.

Stravinskijs Salmesymfoni er både koncert- og kirkemusik, både salme og symfoni. De næsten 3.000 år gamle tekster fra Salmernes Bog fører musikken til den inderste kerne af religionsdyrkelsen, samtidig med at tonesproget er totalt moderne for sin tid, 1930. Her er ingen følelsesmæssige forstørrelser eller forsøg på at bevæge lytteren med sentimentalitet. Stravinskijs moderne og nøgterne grundlag var nemlig urokkeligt: ”Musikken er noget, der hviler i sig selv, og som er ganske uafhængigt af de tanker og følelser, den måtte fremkalde”, som han formulerede det i sin selvbiografi ”Mit livs historie”. 

Symfonien begynder med et slags forspil, en anråbelse af Vorherre i 1. sats. Mennesket har et insisterende ønske om at blive hørt – og en angst for, at det ikke vil ske. Exaudi orationem meam (Hør min bøn, Herre) synger koret, så det brænder sig frem som en laserstråle. 
2. sats tager udgangspunkt i håbet om frelse. Stravinskij vender blikket mod barokkens teknikker og skriver satsen som en fuga, altså en slags kanon, hvor stemmerne imiterer hinanden. Det begynder i fløjter og oboer, og Stravinskijs måde at kombinere stemmerne er virkelig spekulativ. Når koret sætter ind derefter, er det med en ny fuga til ordene Expectans expectavis, Dominum (Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp).

Som sidste sats kommer symfoniens hoveddel Laudate Dominum (Lovpris Gud), fuldendelsen af ritualet. I stedet for de kraftige jubeludtryk, man sædvanligvis kobler på ordene fra denne berømte salmetekst (Salme 150), går Stravinskij andre veje. Hans halleluja er indadvendt og langt fra koncertsalens spotlys. Når koret langsomt synger ”Laudate Dominum”, lyder det som en menighed, der er kommet i trance, mens midterstykkets opfordring til at prise Herren med trommer og bækkener bliver en ekstatisk feberfantasi.

Stravinskijs Salmesymfoni er ikke bare et af hans mest intense, koncentrerede værker. Dens kombination af modernisme og gamle dogmer skabte en ny model for religiøs musik. Fra de efterfølgende generationer i det 20. århundrede har mange komponister, bl.a. Benjamin Britten, Carl Orff, Francis Poulenc, Herman D. Koppel og Arvo Pärt, haft Salmesymfonien med som nøgleværk i deres bagage. 

Beethoven: Symfoni nr. 6, Pastoralesymfonien

“Du almægtige i skoven, jeg er velsignet lykkelig i skoven. Hvert træ taler gennem dig – o Gud, hvilken glæde! Her er der fred til at tjene ham.” Sådan skrev Beethoven om sin oplevelse af at være ude i det fri. Et andet sted skrev han: “Når jeg med forbløffelse betragter nattehimlen, hæver min sjæl sig fra stjernerne og op til den kilde, der har skabt alt. Ja, det må være kommet fra oven.” I naturen mødte han det guddommelige tydeligere end i en kirke. Eksistensen i højeste form for balance.

Hans Symfoni nr. 6, Pastoralesymfonien, er en hyldest til naturen og livet på landet, hvor man kommer tættere på Gud. Beethoven udformer symfonien som en fortælling, og han giver satserne beskrivende titler. Han understregede dog, at symfonien er ”mere et følelsesudtryk end et maleri", for det ville nok være for banalt for ham blot at lave naturbilleder i musik. Han vil understrege, at der i musikken er mere på spil end den rene idyl.

Ordet ”pastoral” betyder ”hyrdeagtig” (pastor er latin for hyrde), og i overført forstand betyder det ”landlig”. 1. sats begynder med et spillemandsagtigt tema, som viser, at vi er sluppet ud af byens larm. Satsen har overskriften ”Behagelige, varme følelser, der vækkes i mennesket ved ankomsten til landet”. Musikken har en mild, optimistisk karakter, samtidig med at den på en besynderlig måde står stille. Naturen er evig og uden tidsfornemmelse.

2. sats, ”Scene ved bækken”, er et billede af en rislende bæk nede i dalen. De mange gentagelser i satsen giver en hypnotiserende virkning, som alle, der har siddet og stirret på en rindende å, vil kunne genkende. Som afslutning på satsen sætter Beethoven tre træblæsere til at imitere fuglestemmer. Beethoven har ligefrem angivet i noderne, at det drejer sig om en nattergal, en vagtel og en gøg. Her bliver symfonien altså alligevel til et maleri!

De tre sidste satser spilles uden satspauser som en slags føljeton. Først ”Bøndernes muntre samvær”, 3. sats, hvor man er til gilde med spillemandsmusik og folkedans. Lidt senere trækker det sammen til uvejr, og et tordenskrald afbryder lystighederne. Her begynder så 4. sats, ”Tordenvejr og storm”, symfoniens heftigste afsnit, hvor al stabilitet sprænges i stykker. Gennem sprækkerne i idyllen kan man se ind til en uhyggelig og uharmonisk verden. En verden uden Gud.

5. sats har titlen ”Hyrdesang. Velgørende følelser efter stormen, med tak rettet mod det guddommelige”. En finale, der flyder saligt af sted med variationer over en simpel hymne til naturen. Symfonien slutter altså i samme ånd, som den begynder, men undervejs har rystelserne sat den landlige ro i relief. Vi har fået understreget, at naturen er gennemstrømmet af noget, der er uendelig meget større end mennesket. Naturen er ikke bare guddommelig – naturen er Gud.

Jens Cornelius

Dirigent

Dirigenten Tugan Sokhiev i sort hvid kigger nedad med sit krøllede hår og dirigentstav i højre hånd og venstre hånd løftet.
Tugan Sokhiev

Dirigenten Tugan Sokhiev er født 1977 i Ossetien, den sydligste del af Rusland. I 2005 blev han udnævnt til chefdirigent for Toulouse Nationalorkester, og i 2014 blev han desuden musikchef for Ruslands vigtigste ballet- og operahus, Bolsjoj Teatret i Moskva.

I 2022 valgte Sokhiev på grund af krigen i Ukraine at tage sin afsked fra begge chefposter, både i Rusland og Frankrig, samtidig med at han tog afstand for enhver form for krig. ”Vi musikere er ambassadører for fred”, udtalte han. Siden har han arbejdet som gæstedirigent hos mange af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Cleveland Orkestret og Wiener Filharmonikerne. I næste måned skal han give en række koncerter med NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo, som han har fået et tæt forhold til.

Tugan Sokhiev dirigerede i 2023 DR Symfoniorkestret med meget stor succes, og nu er han heldigvis tilbage igen.

Læs mere

Dirigent

Tugan Sokhiev

Tugan Sokhiev

Dirigenten Tugan Sokhiev er født 1977 i Ossetien, den sydligste del af Rusland. I 2005 blev han udnævnt til chefdirigent for Toulouse Nationalorkester, og i 2014 blev han desuden musikchef for Ruslands vigtigste ballet- og operahus, Bolsjoj Teatret i Moskva.

I 2022 valgte Sokhiev på grund af krigen i Ukraine at tage sin afsked fra begge chefposter, både i Rusland og Frankrig, samtidig med at han tog afstand for enhver form for krig. ”Vi musikere er ambassadører for fred”, udtalte han. Siden har han arbejdet som gæstedirigent hos mange af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Cleveland Orkestret og Wiener Filharmonikerne. I næste måned skal han give en række koncerter med NHK Radiosymfoniorkestret i Tokyo, som han har fået et tæt forhold til.

Tugan Sokhiev dirigerede i 2023 DR Symfoniorkestret med meget stor succes, og nu er han heldigvis tilbage igen.

Orkester & Kor

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

Læs mere
DR Koncertkoret

DR Koncertkoret består i fuld opstilling af 74 professionelle sangere, der kommer på scenen, når publikum skal opleve den store korklang indenfor alle klassiske genrer og epoker. Koret, der har eksisteret i over 90 år, har fra starten i 1932 været en fast musikalsk partner til DR Symfoniorkestret, både ved koncerter, på indspilninger og ved nogle af orkestrets udlandsturnéer. DR Koncertkoret har også optrådt med en lang række danske og internationale orkestre og ensembler, og man kan desuden hver sæson opleve koret alene i a cappella-kormusik.

Både det klassiske repertoire og den nye musik er vigtig for DR Koncertkoret. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 er skrevet specielt til koret, der har opført og indspillet værker af moderne mestre som Henze, Stockhausen, Ligeti, Berio og Penderecki. Korets senest indspilning blev i britiske Gramophone fremhævet som “tremendous…[the] works are ravishingly sung”.

DR Koncertkoret medvirker ofte ved DR Symfoniorkestrets populære koncerter med filmmusik, senest ’Galaxymphony – the Final Odyssey’ i april måned.

I august opførte DR Koncertkoret sammen med DR Symfoniorkestret Beethovens Symfoni nr. 9 ved de berømte promenadekoncert 'the Proms' i London – en opførelse, der blev gentaget som sæsonåbning i DR Koncerthuset. For nylig medvirkede koret ved opførelsen af Rued Langgaards 'Sfærernes musik' og Mahlers 8. symfoni.

Til foråret kan DR Koncertkoret opleves i Duruflés Requiem.

Siden 2022 er DR Koncertkorets syngemester Poul Emborg, der selv har været sanger i DR’s kor i mere end tre årtier.

Læs mere

Orkester & Kor

DR Symfoniorkestret

DR Koncertkoret

DR Symfoniorkestret

DR Symfoniorkestret har lige siden DR’s grundlæggelse i 1925 bragt den symfoniske musik ud til publikum, lyttere og seere i hele landet. Samtidig er orkestret blevet en vigtig repræsentant for dansk musik i udlandet gennem turnéer og medieproduktioner, som har vundet international genklang. DR Symfoniorkestret har altid været tæt forbundet med den danske musik, men orkestret favner samtidig hele det rige, symfoniske repertoire fra forskellige klassiske og romantiske traditioner op til vores egen tid.

DR Symfoniorkestrets chefdirigent har siden 2016 været den anerkendte italienske dirigent Fabio Luisi, som bl.a. har stået i spidsen for højt profilerede turnéer til Kina, Japan og USA og senest orkestrets store jubilæumsturné til Tyskland, Belgien, Østrig og Ungarn i januar 2025. Orkestret og Luisi har netop gæstespillet ved The Proms i London, hvor de sammen med DR Koncertkoret opførte Beethovens 9. symfoni.

Efter indspilningen af Carl Nielsens symfonier og koncerter (Deutsche Grammophon), der har givet genlyd internationalt og modtaget adskillige priser, har orkestret og Fabio Luisi også indspillet alle Alexander Skrjabins orkesterværker, der udkom digitalt i oktober. Nu gælder det Arnold Schönbergs samlede orkesterværker (igen for Deutsche Grammophon), hvor første udgivelse – Verklärte Nacht – udkom digitalt i efteråret 2024, som markering af 150-året for Schönbergs fødsel. De over 30 Schönberg-værker vil udkomme hen over de næste 5-6 år.

Som medieorkester spiller DR Symfoniorkestret ikke bare for de 100.000 koncertgæster, som hver sæson oplever orkestret live. Mere end 500.000 lyttere og seere følger orkestrets klassiske koncerter på radio, tv og internet, og millioner lytter med, når koncerterne transmitteres internationalt. Også på sociale medier har DR Symfoniorkestret en stor fanskare – over 340 millioner seere verden over har set videoer fra bl.a. orkestrets populære soundtrack-koncerter med film- og computerspilsmusik.

Senest er DR Symfoniorkestret også blevet biografaktuelt med en særlig række af stjernekoncerter, der kan ses i biografer landet over. 

Læs mere om biografkoncerterne her

 

 

DR Koncertkoret

DR Koncertkoret består i fuld opstilling af 74 professionelle sangere, der kommer på scenen, når publikum skal opleve den store korklang indenfor alle klassiske genrer og epoker. Koret, der har eksisteret i over 90 år, har fra starten i 1932 været en fast musikalsk partner til DR Symfoniorkestret, både ved koncerter, på indspilninger og ved nogle af orkestrets udlandsturnéer. DR Koncertkoret har også optrådt med en lang række danske og internationale orkestre og ensembler, og man kan desuden hver sæson opleve koret alene i a cappella-kormusik.

Både det klassiske repertoire og den nye musik er vigtig for DR Koncertkoret. Per Nørgårds Symfoni nr. 3 er skrevet specielt til koret, der har opført og indspillet værker af moderne mestre som Henze, Stockhausen, Ligeti, Berio og Penderecki. Korets senest indspilning blev i britiske Gramophone fremhævet som “tremendous…[the] works are ravishingly sung”.

DR Koncertkoret medvirker ofte ved DR Symfoniorkestrets populære koncerter med filmmusik, senest ’Galaxymphony – the Final Odyssey’ i april måned.

I august opførte DR Koncertkoret sammen med DR Symfoniorkestret Beethovens Symfoni nr. 9 ved de berømte promenadekoncert 'the Proms' i London – en opførelse, der blev gentaget som sæsonåbning i DR Koncerthuset. For nylig medvirkede koret ved opførelsen af Rued Langgaards 'Sfærernes musik' og Mahlers 8. symfoni.

Til foråret kan DR Koncertkoret opleves i Duruflés Requiem.

Siden 2022 er DR Koncertkorets syngemester Poul Emborg, der selv har været sanger i DR’s kor i mere end tre årtier.

Tak til fløjtenist Mikael Beier for mere end 30 år i DR Symfoniorkestret

Mikael Beier
Mikael Beier

Slutningen af år 2025 markerer et særligt øjeblik i DR Symfoniorkestret, når fløjtenist Mikael Beier går på pension efter mere end 30 års virke i og omkring orkestret. I den tid har han været vidne til – og selv bidraget til – stor udvikling. Ikke mindst har han oplevet den store forandring fra det gamle hæderkronede Radiohus til den nye vidunderlige sal i Koncerthuset, og en stadig større mediemæssig fremtoning for orkestret.

Hans første koncert med orkestret fandt sted i 1981 under dirigent Sixten Ehrling og med Ravels storslåede 'Daphnis & Chloé' på programmet. Rejsen dertil begyndte dog langt tidligere på Frederiksberg, og allerede som 14-årig besøgte han den verdensberømte franske fløjtenist Jean-Pierre Rampal nær Nice for at deltage hans sommerskole. En oplevelse der kom til at præge Mikaels musikalske retning og virke herefter.

Studierne førte ham siden til Paris hos den anerkendte fløjtenist Michel Debost og til Basel hos Aurèle Nicolet. Efter sin debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1982 fulgte en særdeles aktiv freelancekarriere, inden han i 1996 blev fast medlem af DR Symfoniorkestret.

Mikael har, udover at præge orkestret med sin musikalitet og enorme viden om klassisk musik, været medskaber og den musikalske hjerne bag mange af DR Symfoniorkestrets store succeser i de senere år – herunder bl.a. 'Den Klassiske Musikquiz' og som generalsekretær for Malko Dirigentkonkurrencen.

Hele orkestret takker Mikael for hans store engagement og hans musikalske integritet, som har præget orkestret gennem alle årene.

Vi ønsker ham alt det bedste i livets næste kapitel.

Michael Aaberg Thomsen
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere

Læs mere

Tak til fløjtenist Mikael Beier for mere end 30 år i DR Symfoniorkestret

Mikael Beier

Mikael Beier

Slutningen af år 2025 markerer et særligt øjeblik i DR Symfoniorkestret, når fløjtenist Mikael Beier går på pension efter mere end 30 års virke i og omkring orkestret. I den tid har han været vidne til – og selv bidraget til – stor udvikling. Ikke mindst har han oplevet den store forandring fra det gamle hæderkronede Radiohus til den nye vidunderlige sal i Koncerthuset, og en stadig større mediemæssig fremtoning for orkestret.

Hans første koncert med orkestret fandt sted i 1981 under dirigent Sixten Ehrling og med Ravels storslåede 'Daphnis & Chloé' på programmet. Rejsen dertil begyndte dog langt tidligere på Frederiksberg, og allerede som 14-årig besøgte han den verdensberømte franske fløjtenist Jean-Pierre Rampal nær Nice for at deltage hans sommerskole. En oplevelse der kom til at præge Mikaels musikalske retning og virke herefter.

Studierne førte ham siden til Paris hos den anerkendte fløjtenist Michel Debost og til Basel hos Aurèle Nicolet. Efter sin debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1982 fulgte en særdeles aktiv freelancekarriere, inden han i 1996 blev fast medlem af DR Symfoniorkestret.

Mikael har, udover at præge orkestret med sin musikalitet og enorme viden om klassisk musik, været medskaber og den musikalske hjerne bag mange af DR Symfoniorkestrets store succeser i de senere år – herunder bl.a. 'Den Klassiske Musikquiz' og som generalsekretær for Malko Dirigentkonkurrencen.

Hele orkestret takker Mikael for hans store engagement og hans musikalske integritet, som har præget orkestret gennem alle årene.

Vi ønsker ham alt det bedste i livets næste kapitel.

Michael Aaberg Thomsen
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Iwona Kuchna
Njord Fossnes

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani
Lene Beaver

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller
Nicolas Cock-Vassiliou

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Victor Koch Jensen
Ketil Christensen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter
Per Salo
Rikke Sandberg

Slagtøj
Gert Skød Sørensen

Pauker
Nicola Carrara

Læs mere

Musikerliste

Koncertmester
Soo-Jin Hong

Violin 1  
Soo-Jin Hong
Ludvig Gudim
Elna Carr
Jan Leif Rohard
Johannes Søe Hansen
Anders Fog-Nielsen
Helle Hanskov Palm
Per Friman
Sarah Jillian McClelland
Tine Rudloff
Sabine Bretschneider-Jochumsen
Sophia Bæk
Trine Yang Møller
Runi Bæk
Patricia Mia Andersen
Monika Malmquist Egholm
Johanna Qvamme
Kern Westerberg
Malin William-Olsson

Violin 2  
Gunvor Sihm
Joaquín Páll Palomares
Josefine Dalsgaard
Bodil Kuhlmann
Julie Meile
Marianne Bindel
Anne Marie Kjærulff
Andrea Rebekka Alsted
Stanislav Igorevich Zakrjevski
Jonida Luisa Tafilaj
Benedikte Pontoppidan Thyssen
Ida Balslev

Bratsch  
Michael Andreas Grolid
Dmitri Golovanov
Kristian Scharff Fogh
Astrid Christensen
Katrine Reinhold Bundgaard
Stine Hasbirk Brandt
Alexander Butz
Magda Stevensson
Benedikte Artved
Iwona Kuchna
Njord Fossnes

Cello  
Henrik Dam Thomsen
Soo-Kyung Hong
Richard Krug
Birgitte Øland
Johan Krarup
Peter Morrison
Chul-Geun Park
Cansin Kara
Hyazintha Andrej
Olga Chwaszczewska

Bas  
Joel Gonzalez
Einars Everss
Astor Cortabarria Adde
Henrik Schou Kristensen
Ditlev Damkjær
Gerrit H. Mylius
Mads Lundahl Kristensen
Nicholas Franco
Thoralf Strandli Pedersen

Fløjte  
Ulla Miilmann
Anna Nykvist
Mikael Beier
Russell Satoshi Itani
Lene Beaver

Obo  
Simona Sindrestean
Kristine Vestergaard
Ulrich Trier Ortmann
Sven Buller
Nicolas Cock-Vassiliou

Klarinet  
Johnny Teyssier
Klaus Tönshoff

Fagot  
Audun Halvorsen
Sebastian Stevensson
Dorte Bennike
Britta Cortabarria

Horn  
Lasse Luckow Mauritzen
Oskar Lejonclou Marklund
Dominika Piwkowska
Jakob Arnholtz
Erling Robert Eydal
Gustav Carlsson

Trompet  
László Molnár
Karl Husum
Andreas Jul Nielsen
Victor Koch Jensen
Ketil Christensen

Basun  
Lars Ragnar Karlin
Marek Adam Stolarczyk
Brian Bindner
Gabriel Boezi Gjerpe

Tuba
Thomas Andre Røisland

Harpe
Zachary James Hatcher

Tasteinstrumenter
Per Salo
Rikke Sandberg

Slagtøj
Gert Skød Sørensen

Pauker
Nicola Carrara

Sangerliste

Sopran
Christine Nonbo Andersen
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Marianne G. Nielsen
Pernille Madsen
Anne Christine Berggren
Sandra Lind Thorsteinsdóttir
Tine Skat Matthiesen 
Helena Magunsson
Anna Bæk Christensen
Philippa Cold 
Julie Borgwardt-Stampe
Hanna Kappelin 
Iben Silberg 
Katrin Helena Kuslap
Karen Dinitzen 
Anne Sophie Hjorth Ullner

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning 
Hanne Marie le Fevre
Fanny Kempe
Åsne Sandegren
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Nanna Ipsen

Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jakob Knudsen Pedersen
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Malte Løvgren
Morten Schønberg Sørensen
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
Tomas Medici
Palle Skovlund
Baruyr Kuyumciyan 
René Visgaard Bjerregaard 
Harold Thalange
Niklas de Fries

Bas
Jakob Soelberg 
Lauritz Jakob Thomsen
Johan Bogren
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Asger Lynge Petersen
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Johan Karlström
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen
Paul Frederiksen
Per Høyer
Rune Stensvold 

Læs mere

Sangerliste

Sopran
Christine Nonbo Andersen
Camilla Toldi Bugge
Nina Fischer
Marianne G. Nielsen
Pernille Madsen
Anne Christine Berggren
Sandra Lind Thorsteinsdóttir
Tine Skat Matthiesen 
Helena Magunsson
Anna Bæk Christensen
Philippa Cold 
Julie Borgwardt-Stampe
Hanna Kappelin 
Iben Silberg 
Katrin Helena Kuslap
Karen Dinitzen 
Anne Sophie Hjorth Ullner

Alt
Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Anna Caroline Olesen
Lone Mahaut Grønnum
Hanne Struck-Schøning 
Hanne Marie le Fevre
Fanny Kempe
Åsne Sandegren
Linnéa Lomholt
Maria Erlansson
Susanne Balle
Kristine Gether
Simone Rønn
Rose-Ann Selmer
Eva Wöllinger-Bengtson
Nanna Ipsen

Tenor
Emil Lykke
Adam Riis
Jakob Knudsen Pedersen
Jens Rademacher
Kristoffer Appel
Benjamin Nellemose
Malte Løvgren
Morten Schønberg Sørensen
Nils Greenhow
Rasmus Gravers Nielsen
Tomas Medici
Palle Skovlund
Baruyr Kuyumciyan 
René Visgaard Bjerregaard 
Harold Thalange
Niklas de Fries

Bas
Jakob Soelberg 
Lauritz Jakob Thomsen
Johan Bogren
Piet Larsen
Hans Lawaetz
Asger Lynge Petersen
Mads Skovgaard Andersen
Jakob Vad
Johan Karlström
Daniel Åberg
David McCune
Rasmus Kure Thomsen
Paul Frederiksen
Per Høyer
Rune Stensvold 

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

DR Symfoniorkestrets Low Brass

DR Symfoniorkestrets Low Brass fylder foyeren med varm messingklang, når de spiller julen ind med deres egne, jazzede arrangementer af kendte julesange.

Program

William Byrd: The Earl Of Oxford's March, arr. Lars Karlin

Trad.: Ack, Värmeland du sköna, arr. Lars Karlin

Tommy Pederson: Christmas Carol Suite, arr. Brian Bindner

Medvirkende: 
Lars Karlin, altbasun og tenorbasun
Marek Stolarczyk, altbasun og tenorbasun
Brian Bindner, tenorbasun
Gabriel Boezi Gjerpe, basbasun
Thomas Røisland, cimbasso

 

 

Læs mere

Extranummer i foyeren efter fredagskoncerten

DR Symfoniorkestrets Low Brass

DR Symfoniorkestrets Low Brass fylder foyeren med varm messingklang, når de spiller julen ind med deres egne, jazzede arrangementer af kendte julesange.

Program

William Byrd: The Earl Of Oxford's March, arr. Lars Karlin

Trad.: Ack, Värmeland du sköna, arr. Lars Karlin

Tommy Pederson: Christmas Carol Suite, arr. Brian Bindner

Medvirkende: 
Lars Karlin, altbasun og tenorbasun
Marek Stolarczyk, altbasun og tenorbasun
Brian Bindner, tenorbasun
Gabriel Boezi Gjerpe, basbasun
Thomas Røisland, cimbasso

 

 

KOM TÆTTERE PÅ MUSIKERNE I DR SYMFONIORKESTRET I DRTV og DR Lyd

Se den nye dokumentarfilm 'Orkestrets liv' om DR Symfoniorkestret – eller lyt til musikernes bedste anekdoter i podcasten OMG! 

I DR Lyd finder du også serien 'Lyden af DR Symfoniorkestret i 100 år', der dykker ned i, hvordan lyden af orkestret har udviklet sig under skiftende dirigenter og modeluner.

UDFORSK DEN KLASSISKE MUSIK I DR LYD

HØR TORSDAGSKONCERTEN DIREKTE PÅ P2 ELLER I DR LYD
– varm op til koncerten med en af DR Symfoniorkestrets tidligere Torsdagskoncerter eller find udsendelser om komponisterne og deres musik i 'Hammers komponister'.

DR SYMFONIORKESTRETS UDGIVELSER

Nyt album med DR Symfoniorkestret

Deutsche Grammophon har netop udgivet DR Symfoniorkestret og Fabio Luisis indspilning af Alexander Skrjabins samlede orkesterværker, der samtidig kan ses på selskabets eksklusive streamingplatform DG Stage +.

Lyt til musikken i din foretrukne streamingtjeneste, hvor du også kan finde orkestrets roste indspilning af Carl Nielsens symfonier og den første udgivelse i den kommende serie med Arnold Schönbergs orkestermusik.

DIGITALE SALSPROGRAMMER

DR Koncerthuset er gået over til digitale salsprogrammer ved klassiske koncerter

Det digitale program er tilgængeligt på både mobil, tablet og computer, og det er muligt at udskrive programmet hjemmefra. Læs meget mere og få svar på dine spørgsmål her:

Læs mere

Chef for DR Koncerthuset, Den Levende Musik og P2: Kim Bohr
Repertoirechef: Tatjana Kandel
Chef for DR Symfoniorkestrets musikere: Michael Aaberg Thomsen
Produktionstilrettelægger: Karen Skriver Zarganis
Producent for DR Koncertkoret: Peter Tönshoff
Produktionsledere: Jakob Helmer Mørck, Anne Dueholm Jacobsen, Cecilie Honoré
Lydproducer: Thore Brinkmann
Musiktekniker: Mikkel Nymand
Redaktør: Helle Kristensen
Design: DR Koncerthuset


DR's Koncertvirksomhed støttes af blandt andre
A.P. MØLLER OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL • AUGUSTINUS FONDEN • AAGE OG JOHANNE LOUIS-HANSENS FOND • CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS LEGAT • BECKETT-FONDEN • SPORTGOODSFONDEN • KNUD HØJGAARDS FOND • AXEL MUUSFELDTS FOND • WILHELM HANSEN FONDEN • GANGSTEDFONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK's FOND • VENNEFORENINGEN FOR DR’s KOR OG ORKESTRE

Relaterede Arrangementer