Lil Lacy siger selv om værket Aurōra:
– Musikkens bevægelse fra mørke til lys er tilegnet Jannis, hans sjæl og hans musik, som har rørt mange dybt, og hans minde, som forbliver med os for evigt lysende og resonerende.
Kim Bohr, chef for DR Koncerthuset, Den levende musik og P2, siger om turnéen: – Det er en stor ære for DR Symfoniorkestret at være inviteret til George Enescu Festivalen, hvor vi får mulighed for at præsentere både ny dansk musik og klassiske mesterværker for et internationalt publikum. At kunne bringe Lil Lacys stemme ind i denne sammenhæng, side om side med nogle af verdens største orkestre og solister, er noget, vi er særligt glade for, udtaler Kim Bohr.
Hollandske klaverbrødre
Blandt de øvrige værker, som DR Symfoniorkestret opfører i Bukarest – og efterfølgende i København – er Schumanns 4. symfoni og Mendelssohns koncert for to klaverer.
Solister er de to hollandske brødre Lucas og Arthur Jussen, der er blevet kendt som en af verdens førende klaverduoer. De har turneret over hele verden, udgivet ni albums på Deutsche Grammophon og arbejdet tæt sammen med en række af tidens førende dirigenter og orkestre.
Jussen-brødrenes samspil er blevet kaldt telepatisk og har givet dem en helt særlig position i musiklivet. De har også tidligere gæstet DR Koncerthuset, hvor deres koncerter blev mødt med stor begejstring hos både presse og publikum.
Koncerthuset, hvor deres koncerter blev mødt med stor begejstring hos både presse og publikum.
DR Symfoniorkestret på George Enescu International Festival
George Enescu International Festival
Sala Radio, Radio România
Koncerten sendes på DR P2 den 16. oktober
Koncert i DR Koncerthuset
Torsdag 18. september klokken 19.30, Koncertsalen
Medvirkende: DR Symfoniorkestret, Nicholas Collon (dirigent), Arthur og Lucas Jussen (klaver)
Program: Lil Lacy: Aurōra; Mendelssohn: Koncert for to klaverer; Schumann: Symfoni nr. 4
Koncerten sendes direkte på DR P2