Fortællinger

DR Korskolen

Nyheder

Skrevet af Cecilie Rosenmeier

4 Minutter

25 år med sangglæde, talent og fællesskab

200 børn og unge fyldte Koncertsalen med musikalske minder.

DR Korskolens 25 års jubilæumskoncert

Flemming Bo Jensen

DR Korskolen fejrede sit 25-års jubilæum med en festkoncert 7. juni, hvor alle skolens kor samledes på scenen – side om side med musikalske gæster, tidligere korsangere og et begejstret publikum. Fra kendte sange til verdenspremieren på en ny sang af Oh Land blev eftermiddagen en levende fortælling om sangglæde, musikalske minder og fællesskaber for livet.

 

 

Mere end 200 sangere fra DR Spirekoret, DR Børnekoret og DR Juniorkoret samledes på scenen i Koncertsalen for at fejre DR Korskolens 25-års jubilæum. Her ses de mindste sangere fra Spirekoret sammen med dirigenterne Susanne Wendt og Clara Smedegaard.

 

DR Pigekoret deltog også i jubilæumskoncerten, da en stor del af korets sangere er tidligere elever DR Korskolen.

 

Her ses sangere i forskellige aldre fra de medvirkende kor i koncerten: DR Spirekoret, DR Børnekoret, DR Juniorkoret og DR Pigekoret.

 

 

Der er drenge med i DR Korskolens to yngste kor, Spirekoret og Børnekoret.

 

 

Scenen i Koncertsalen var godt fyldt, når alle korene sang sammen – med bandet til højre i billedet.

 

 

En af koncertens solister var sopranen Anna Bæk, som er gået hele vejen gennem alle DR’s børne- og ungdomskor – fra DR Spirekoret til DR Pigekoret – og i dag er ansat som sopran i DR Vokalensemblet.

 

 

Der var også fællessang undervejs i DR Korskolens jubilæumskoncert – med stående publikum. 

 

 

Blandt de musikalske gæster var også vokalensemblet UngKlang, som består af tidligere sangere i DR Pigekoret. De sang bl.a. ’Den danske sang var en ung blond pige’ – et arrangement af Carl Nielsens kendte sang, skrevet af Martha Gislinge. Hun er tidligere sanger i DR Korskolen og DR Pigekoret og i dag medlem af UngKlang.

 

 

Aftenen sluttede med stort bifald til de mange unge sangere og til holdet bag dem: Dirigenterne Susanne Wendt og Clara Smedegaard (i højre side) sangpædagog Henriette Nederby og produktionskoordinator Rikke Steen (yderst til venstre).

 

Hele koret i salen
Foto: Kim Matthäi Leland

Tilmeld dig DR Koncerthusets nyhedsbrev

Hold dig opdateret på alt, hvad der sker i DR Koncerthuset. Få nyt om koncerter, presale, nyheder og eksklusive tilbud – direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev