Book bord

Koncerthusmenu i Restaurant KLANG

Velkommen til Restaurant KLANG. Nyd sæsonbetonede menuer med udsigt over Amager Fælled og DR Byen. Book bord og indled din aften med smag, stemning og panoramaudsigt.

I Restaurant KLANG mødes gastronomi og kultur i en harmonisk samklang. Samarbejdet mellem Meyers og DR Koncerthuset sikrer en smagsoplevelse, der komplementerer husets unikke arkitektur og koncerter.

Priser:

  • Forret og hovedret: 345 kr.

  • Forret, hovedret og dessert: 415 kr.
    Mulighed for vegetarisk menu – dette skal vælges på forhånd.

For at sikre den bedste oplevelse tager vi ikke imod 'walk-ins' på arrangementsdage. Bordreservation skal foretages online eller via Billetkontoret senest dagen før dit arrangement.

Udforsk vores aktuelle menu og book dit bord allerede i dag. Vi gør opmærksom på, at billeder er vejledende.

 

Koncerthusmenu

Tag plads i vores smukke omgivelser, hvor vi serverer velsmagende, sæsonbetonede retter med tilhørende vine. Uanset om du vælger en to-retters eller tre-retters menu, får du en middag, der sætter tonen for en særlig aften.

Husk, at booke bord på forhånd.

Book bord

Menuer & vinkort

Book bord

Vinkort for Koncerthusmenu

DR Koncerthusets vinkort er sammensat med omtanke for at matche sæsonens smagsoplevelser. Her finder du vine udvalgt for deres bæredygtighed, økologiske profil og høje kvalitet.

Se vinkort
Book bord

Unikke menuer til enkelte koncerter

Til enkelte koncerter tilbyder Restaurant KLANG unikke menuer og madoplevelser i eller ude foran DR Koncerthuset, der komplementerer den hyggelige stemning på aftenen.

Se om der er udvalgt en speciel menu til netop din koncert, når du booker bord til Koncerthusmenuen eller inde på siden for det specifikke event.

Om Restaurant KLANG

Book bord

Restaurant KLANG er et samarbejde mellem Meyers og DR Koncerthuset hvor smag, kvalitet, lokale råvarer, økologi og dyrevelfærd er i fokus.

Meyers gastronomiske koncept afspejles på flere måder i Restaurant KLANG: Dels fremhæves årstidernes karakteristika og råvarernes smag, dels er råvarerne både lokale og hyperlokale, og dels prioriteres dyrevelfærd ved at vælge kød fra fritgående kvæg, frilandskyllinger og skånsomt fangede fisk fra kystnære områder.

Book bord i Restaurant KLANG og oplev en verden af velsmag.

Praktisk information

Book bord

Praktisk Information

Ændring af bestilling Allergener

Parkering og transport

DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.

DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.

OBS! Parkering skal forudbetales.

Det betyder, at du skal købe parkering til et bestemt tidsrum, inden du forlader bilen.

Sådan betaler du:

  • Billetautomat: Køb parkering ved at indtaste bilens registreringsnummer i automaten på parkeringspladsen.

  • Parkeringsapp: Du kan også betale via appen og forlænge din parkering fra mobilen, hvis koncerten tager længere tid end forventet.

Vi anbefaler at bruge en parkeringsapp

Mange gæster oplever, at det giver ekstra tryghed at betale via en app, fordi du kan sætte lidt ekstra tid på fra start og stoppe parkeringen igen, når du sætter dig i bilen. På den måde undgår du både at betale for lidt og for meget – uden at skulle bruge telefonen under koncerten.

På DR Koncerthusets parkeringsområde kan du blandt andet bruge:

  • Q-Park App – oftest uden gebyrer

  • EasyPark – typisk med et servicetillæg på 15%. Områdekoden er 3491.

Bemærk: Har du betalt i automaten, kan parkeringstiden desværre ikke forlænges under koncerten.

Gratis korttidsparkering

Du kan parkere gratis i afmærkede båse i op til 15 minutter ved af- og pålæsning. Husk P-skiven.

Priser

  • Kl. 00.00–16.00: 30 kr. pr. påbegyndt time

  • Kl. 16.00–24.00: 20 kr. pr. påbegyndt time

Handicapparkering

På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser til personbil*), hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.
*) MC pladser og andre særligt afmærkede p-pladser må ikke benyttes!

Hybrid- og elbiler

Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.

Metro og bus

Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33 og 78 har begge stoppested tæt på DR Koncerthuset. Herfra tager det kun få minutter at gå.

Cykler

Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.

Tilgængelighed

Ved DR Koncerthuset forefindes 9 almindelige handicapparkeringspladser, samt seks større afsætningspladser, der reelt er p-pladser. Disse er placeret under metrobanen, vest for DR Koncerthuset, ca. 75 m. fra indgangen til Koncerthuset. Der findes yderligere 5 p-pladser til kassebiler og 1 p-plads til en liftbus. Desuden er der handicapparkeringspladser ved DR Byens reception langs Emil Holms Kanal (modsat DR Koncerthuset).

For synshæmmede er der etableret en ganglinje fra metrostationen til DR Byen.

Der er 16 kørestolspladser i Koncertsalen. De befinder sig bagest på Parterre, 1. Balkon og Orkester A. I Studie 2 er der 4-6 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning. I Studie 3 og 4 er der 2-4 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning.

Kørestolsbrugere, blinde eller andre med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer, skal bestille billet gennem DR Koncerthusets Kundecenter og har mulighed for at tage en ledsager med uden ekstrabetaling. Ledsagerkortet skal vises/fremsendes til DR Koncerthusets Kundecenter ved billetbestilling.

DR Koncerthusets elevatorer kører til alle etager og der forefindes handicaptoiletter ved alle toiletgrupper.

Der er etableret teleslynge i alle DR Koncerthusets sale samt i hovedfoyeren.