Backstage with Bohr: Miho Hazama
I dette afsnit af interviewrækken møder Kim Bohr chefdirigenten for DR Big Band til en snak om, hvad der inspirerer hende.
Hun voksede op i Japan med The Beatles og Earth Wind & Fire i højttalerne - og hun er uddannet som klassisk komponist i Tokyo, før hun tabte sit hjerte til jazzen og tog til New York for at møde sine idoler. Mød DR Big Bands chefdirigent Miho Hazama i en personlig samtale med Kim Bohr, chef for DR Koncerthuset.
Det lå ikke i kortene, at Miho Hazama skulle blive chefdirigent for et af Europas førende jazzbands.
Men lige fra første gang hun mødte DR Big Band, var kemien mellem den unge japaner og de rutinerede danske musikere helt i top.
“Mit forhold til DR Big Band handler om kærlighed. Musikerne elsker og respekterer hinanden, og da de bød mig velkommen for to år siden, mærkede jeg så meget kærlighed fra dem. Deres hengivenhed over for musikken er noget helt særligt”, siger hun i denne samtale med DR Koncerthusets chef Kim Bohr.
Mød chefdirigenten
Hør Miho fortælle om sin baggrund og sit forhold til DR Big Band i interviewet her.