Luisi & Prometheus
Koncertsalen
31. august 2023 KL. 19.30
flere datoer
DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi åbner sæsonen med kosmiske visioner, musikalske forvandlinger og guddommelig kærlighed. I det grænsebrydende værk om Prometheus, der overbragte ilden til mennesket, får musikken en ekstra dimension med spektakulær farvebelysning af Koncertsalen.
DR Symfoniorkestret, Fabio Luisi og den store franske pianist Pierre-Laurent Aimard begiver sig ud i den fortryllende musik af russeren Alexander Skrjabin. De kommende år skal orkestret under ledelse af chefdirigent Fabio Luisi opføre og indspille alle orkesterværker af Skrjabin, der i tiden omkring år 1900 skabte sin magiske og sensuelle musik.
Aleksander Skrjabin havde store visioner – og han var forud for sin tid. Til sit orkesterværk Prometheus, der handler om guden, som gav ilden til menneskene, var toner ikke nok. Skrjabin forestillede sig musikken suppleret af farvet lys, frembragt af hvad han kaldte et 'farveorgel'. Han kom aldrig selv til at se det realiseret, men i DR Koncerthuset vækker vi Skrjabins drøm til live!
Den virtuose klaverstemme i Skrjabins Prometheus spilles af den store franske pianist Pierre-Laurent Aimard, som i 2022 modtog Léonie Sonnings Musikpris.
I alle tre værker ved denne koncert foregår der forvandlinger: Den gamle verden må segne og give plads til en ny i Strauss’ smukke Metamorfoser, mens det i musikken fra Wagners opera Tristan og Isolde er selve kærligheden, der løfter mennesket op til det guddommelige.
Vær opmærksom på at koncerten er en del af DR Symfoniorkestrets koncertserie “3 x Skjrabin”, hvor du kan få 15% rabat – Læs mere her
Program
Download programProgram
Richard Strauss
Metamorfoser
Alexander Skrjabin
Prometheus – Poème du feu (Symfoni nr. 5)
Richard Wagner
Tristan og Isolde: Forspil og Liebestod
Kunstnere
Fabio Luisi
Dirigent
Pierre-Laurent Aimard
Solist, klaver
DR Koncertkoret
Kor
DR Symfoniorkestret
Orkester