DJ Premier x The Alchemist
He's the Preemo, I'm the Chemist World Tour
Studie 1
02. december 2025 KL. 20.00
Oplev to af hiphoppens mest indflydelsesrige producere - DJ Premier og The Alchemist - i Studie 1
Når man taler om hiphop-produktion på allerhøjeste niveau, er det umuligt at komme udenom DJ Premier og The Alchemist. To navne, der repræsenterer hver sin æra, men som begge har sat et markant aftryk på genren – og som stadig er toneangivende i dag.
DJ Premier har i mere end tre årtier været en uundgåelig kraft i hiphop. Som den ene halvdel af den ikoniske duo Gang Starr, og som producer for artister som Nas, Jay-Z, The Notorious B.I.G. og Mos Def, har han defineret lyden af New York med sin karakteristiske boom bap-æstetik, scratch-teknik og jazzede samplinger.
The Alchemist, der slog igennem i slutningen af 90’erne og i dag står som en af den moderne undergrunds vigtigste skikkelser, har skabt atmosfæriske og mørke produktioner for navne som Freddie Gibbs, Action Bronson, Earl Sweatshirt og Boldy James. Hans evne til at bygge komplekse lydlandskaber har cementeret hans status som en af de mest respekterede producerer i samtiden.
Sammen repræsenterer DJ Premier og The Alchemist både historiens tyngde og nutidens puls – og publikum kan se frem til en aften med rendyrket håndværk, store beats og uforglemmelig energi, når de indtager Studie 1.
DJ's før koncerten 18.30-20.00:
DJ’s Frk. Skov og A-Jazz åbner aftenen klokken 18.30 med boom bap, east coast-rap og groovy hiphop, der sætter den perfekte koncertstemning.
Frk. Skov er strictly-vinyl DJ og har været en markant del af Københavns hiphopscene i tre årtier.
A-Jazz har siden 2002 spillet på byens klubber og spillesteder med sin blanding af hiphop, soul og R&B – og har bl.a. varmet op for Snoop Dogg i Store VEGA.
Sammen står de bag Hip Hop Fam Time, som hylder hiphopkulturen og fællesskabet omkring den. Oplev dem inden koncerten fra klokken 18.30-20.00.
Program
Varighed 2 timer
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
18.30-20.00
Frk. Skov & DJ A-Jazz
20.00
DJ Premier & The Alchemist
