Eva Dahlgren
Studie 2
25. november 2026 KL. 20.00
Eva Dahlgren vender tilbage til Danmark og indtager DR Koncerthuset, Studie 2 med sit nye album “Revalution Club” - en sjælden mulighed for at opleve et af Nordens største ikoner helt tæt på.
Med et kunstnerskab, der strækker sig over næsten fem årtier, står Eva Dahlgren som en af Nordens mest markante og respekterede stemmer. Gennem årene har hun opbygget en enestående relation til sit publikum - en relation, der for alvor får liv, når hun står på scenen.
Koncerten markerer udgivelsen af hendes nye album “Revalution Club”. Trods den engelske titel er albummet en tilbagevenden til det svenske sprog - og dermed til den særlige nerve og nærhed, der har kendetegnet Dahlgrens største værker.
På scenen i DR Koncerthuset får hun selskab af sit stærke band bestående af Johannes Berglund (bas), Anders Stenberg (guitar), Matilda Johansson (blæsere/keyboard), Rasmus Lindelöw (keyboards) og Mikael Häggström (trommer).
Koncerten i Studie 2 bliver en særlig, intim oplevelse med en af Skandinaviens mest betydningsfulde kunstnere, tæt på, intenst og med et bagkatalog, der har sat dybe spor i nordisk musikhistorie.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
