Poetiske mestre
Trinitatis Kirke, København
13. november 2026 KL. 19.30
Den Grammy-vindende dirigent Nils Schweckendiek møder DR Vokalensemblet i et enestående program, hvor den største poesi bliver til klang og toner – fra Lorca og Shakespeare til Éluard og Rückert. En af sæsonens mest spændende og visionære koncerter, hvor ord og toner mødes i en intens helhedsoplevelse.
Ordene gløder, og poesien får nyt liv i denne koncert, hvor DR Vokalensemblet for første gang dirigeres af tysk-finske Nils Schweckendiek – en af Europas mest efterspurgte og prisvindende dirigenter, som bl.a. har modtaget en Grammy Award i 2024, to Gramophone Editor’s Choice og hele tre gange Den tyske pladekritikerpris (Preis der deutschen Schallplattenkritik).
Fra Paul Hindemiths inderlige An eine Tote til György Kurtágs koncentrerede hyldest i Omaggio a Luigi Nono udfoldes en musikalsk verden, hvor hver tone og hvert ord bærer mening – og samtidig markeres 100-året for den stadig spillevende Kurtág, der i år fejres over hele Europa.
Robert Schumanns romantiske sange spejler længsel og skønhed, mens Rautavaaras Lorca-suite lader den spanske digters billedmættede univers stråle i et særligt, nordisk lys.
Nye klangrum åbner sig hos Rudolf Escher og estiske Seppar, mens Kaija Saariahos sanselige Nuits, Adieux svæver i spændingsfeltet mellem nat og afsked.
Koncerten kulminerer i Mahlers bevægende Ich bin der Welt abhanden gekommen i Clytus Gottwalds mesterlige korarrangement – en stille, ophøjet afsked med verden.
Program
Varighed 1 time og 15 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Anton Webern
Entflieht auf leichten Kähnen
Einojuhani Rautavaara
Suite de Lorca
György Kurtág
Omaggio a Luigi Nono Op. 16 (selection)
Kaija Saariaho
Nuits, adieux
Andrea Tarrodi
Poppies in October
Bent Sørensen
In Wahrheit Singen
Gustav Mahler
Ich bin der Welt abhanden gekommen
Arr. Clytus Gottwald
Kunstnere

DR Vokalensemblet
Kor

Nils Schweckendiek
Dirigent

Monika Mikalajunaite
Bratsch
