Science & Cocktails: Black Hole Mysteries

Science & Cocktails: Black Hole Mysteries

Koncertsalen

29. august 2026 KL. 20.00

Køb billetter

Science & Cocktails: Black Hole Mysteries

Køb billetter

Koncertsalen

29. august 2026 KL. 20.00

om eventen

Hvordan ser et sort hul egentlig ud? Hvad gemmer sig bag begivenhedshorisonten, og kan de mørkeste objekter i universet hjælpe os med at forstå naturens dybeste mysterier? Science & Cocktails inviterer til en helt særlig aften om sorte huller med nogle af verdens førende forskere på området.

Sorte huller er blandt universets mest fascinerende og gådefulde fænomener. Engang eksisterede de kun som teoretiske forudsigelser i Albert Einsteins ligninger, men i dag kan forskere både registrere deres kollisioner gennem gravitationsbølger og observere deres skygger ved hjælp af teleskoper på størrelse med hele planeter.

I denne særlige Science & Cocktails-paneldebat kan publikum opleve nogle af verdens mest anerkendte sorte hul-forskere diskutere de nyeste opdagelser og de store ubesvarede spørgsmål: Hvad findes der inde i et sort hul? Er de virkelig sorte? Har de eksisteret siden universets begyndelse? Og kan de hjælpe os med at forstå de fundamentale love, som styrer tid, rum og materie?

Aftenen tager publikum med på en rejse fra Albert Einstein til Stephen Hawking, fra kosmiske kollisioner til de første billeder af supermassive sorte huller - og fra videnskabelige paradokser til nye muligheder for at forstå universet.

Efter paneldebatten fortsætter aftenen i foyeren med livemusik, mulighed for at møde forskerne og naturligvis særlige Black Hole-cocktails.

Arrangementet foregår på engelsk og er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Program

Varighed 2 timer og 30 minutter (Inkl. 30 minutters pause)

Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.

Dørene åbner og DJ spiller i foyeren

Kl. 19.00

Paneldebat i Auditoriet

Kl. 20.00-21.45

Livemusik i foyeren

Kl. 21.45-23.30

Køb billetter

Koncertsalen

29. august 2026 KL. 20.00

Deltagere

Clifford Johnson

Clifford Johnson

Clifford V. Johnson er professor i fysik ved University of California, Santa Barbara, hvor han forsker i kvantegravitation og sorte huller. Han er samtidig en markant formidler af videnskab og har fungeret som videnskabelig rådgiver på en lang række film og tv-produktioner, herunder Thor: Ragnarok, Avengers: Infinity War, Avengers: Endgame og Apple TV+-serien Dark Matter.

Sera Markoff

Sera Markoff

Sera Markoff er Plumian Professor of Astronomy ved University of Cambridge og en internationalt anerkendt ekspert i sorte huller. Hun er en del af ledelsen bag Event Horizon Telescope-samarbejdet, som stod bag de første billeder af supermassive sorte huller.

Vitor Cardoso

Vitor Cardoso

Vitor Cardoso er Bohr-professor ved Niels Bohr Institutet og direktør for Center of Gravity. Han er blandt pionererne inden for forskning i sorte huller og har modtaget flere prestigefyldte ERC-bevillinger for sit arbejde.

Alexandru Lupsasca

Alexandru Lupsasca

Alexandru Lupsasca er professor ved Vanderbilt University og forsker i sorte huller, relativistisk astrofysik og kvantegravitation. Han arbejder blandt andet på Black Hole Explorer – et foreslået NASA-projekt, der skal skabe de skarpeste billeder af sorte huller nogensinde.

Jácome (Jay) Armas

Moderator: Jácome (Jay) Armas

Jácome "Jay" Armas er teoretisk fysiker ved University of Amsterdam og tilknyttet Niels Bohr Institutet i København. Han er grundlægger af Science & Cocktails og har gennem mange år arbejdet for at bringe videnskab ud til et bredt publikum.

Alessandra Buonanno

Den italiensk-amerikanske teoretiske fysiker Alessandra Buonanno har spillet en central rolle i udviklingen af gravitationsbølgeastronomi. Hendes modeller var afgørende for fortolkningen af de første registreringer af kolliderende sorte huller foretaget af LIGO og Virgo.

PRAKTISK INFORMATION

Praktisk info før dit arrangement

Vi har samlet de vigtigste informationer som er gode at vide før, under og efter dit besøg i DR Koncerthuset.

Parkering og transport

Læs om transport til DR Koncerthuset, samt parkeringspladser- og takser.

Tilgængelighed

Information vedr. tilgængelighed i- og omkring DR Koncerthuset

AutismGoTo

Her kan du hente en social præsentation og en informationsside om DR Koncerthuset.

Nyheder fra DR Koncerthuset

Hold dig opdateret om de seneste arrangementer.

Koncertsalen

Praktisk info før dit arrangement

Undgå print af billetter

Du kan fremvise din billet på din smartphone. For at vi let og hurtigt kan scanne din billet, bedes du skrue op for lysstyrken på displayet på din smartphone inden du stiller dig i kø.

Garderobe/tasker

Garderobe til både tasker og jakker i DR Koncerthuset er gratis. Der findes bemandet garderobe med begrænset kapacitet, samt en ubemandet garderobe. Overtøj og større tasker må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke medbringes i Koncertsalen eller studierne og skal derfor afleveres i garderoben.

Toiletter/Handicaptoiletter

Toiletter findes i Koncerthusets foyer niveau 1 (hoved foyeren) og i niveau minus 1 (ved Studie 2, 3 og 4). Der er yderligere toiletter på niveau 3, ved indgangen til parterre, samt niveau 4 ved indgangen til orkester A-B.

Tv-optagelser

Der kan forekomme tv-optagelser/transmissioner af enkelte arrangementer. Vi bestræber os naturligvis på at minimere eventuelle gener for vores publikum i forbindelse med disse tv-optagelser. Såfremt et arrangement optages til tv, vil det fremgå af din billet eller ved information via e-mail eller SMS forud for arrangementet.

Mad og drikke

Det er ikke tilladt at  medbringe og indtage medbragt mad & drikke.

Barerne i foyeren sælger drikkevarer og snacks. Hvis der er pause i dit arrangement vil barerne også være åbne.

Det er også muligt at forudbestille en let anretning eller booke middag i DR Koncerthusets restaurant.

Læs mere om DR Koncerthusets restaurant

Rygning

Rygning er ikke tilladt indendørs i DR Koncerthuset.

Hittegods - hvis du glemmer en ejendel efter et arrangement

Alle glemte ejendele afleveres i receptionen i DR Byen efter Koncerthuset er lukket. Spørgsmål vedr. glemte ejendele, skal derfor ske ved direkte henvendelse til DR's hovedreception på tlf.: 35202640

Parkering og transport

DR Koncerthuset ligger på Ørestads Boulevard 13, København S, og der er gode transportmuligheder.

DR har indgået et samarbejde med Q-Park, som står for opsynet med P-pladsen ved metroen.

OBS! Parkering skal forudbetales.

Det betyder, at du skal købe parkering til et bestemt tidsrum, inden du forlader bilen.

Sådan betaler du:

  • Billetautomat: Køb parkering ved at indtaste bilens registreringsnummer i automaten på parkeringspladsen.

  • Parkeringsapp: Du kan også betale via appen og forlænge din parkering fra mobilen, hvis koncerten tager længere tid end forventet.

Vi anbefaler at bruge en parkeringsapp

Mange gæster oplever, at det giver ekstra tryghed at betale via en app, fordi du kan sætte lidt ekstra tid på fra start og stoppe parkeringen igen, når du sætter dig i bilen. På den måde undgår du både at betale for lidt og for meget – uden at skulle bruge telefonen under koncerten.

På DR Koncerthusets parkeringsområde kan du blandt andet bruge:

  • Q-Park App – intet gebyr. Områdekoden er 2654.

  • EasyPark – typisk med et servicetillæg på 15%. Områdekoden er 3491.

Bemærk: Har du betalt i automaten, kan parkeringstiden desværre ikke forlænges under koncerten.

Priser ved brug af parkeringsautomat

  • Kl. 00.00–16.00: 30 kr. pr. påbegyndt time.

  • Kl. 16.00–24.00: 20 kr. pr. påbegyndt time.

Handicapparkering

På parkeringsarealet findes ni gratis handicapparkeringspladser - husk synligt Handicapparkeringskort i forruden. Det er muligt at parkere bilen gratis på alle afmærkede parkeringspladser til personbil*), hvis der ikke er flere ledige handicapparkeringspladser.
*) MC pladser og andre særligt afmærkede p-pladser må ikke benyttes!

Hybrid- og elbiler

Der er et begrænset antal p-pladser med ladestandere. Du har mulighed for at lade din bil, mens du er til koncert i DR Koncerthuset. Vær dog opmærksom på, at der er begrænset ladetid på max fire timer og du skal derfor stille din P-skive. Al parkering med el-bil eller plugin-hybrid ved DR Koncerthuset, kræver betaling af P-afgift ved betalings-standerne på stedet.

Metro og bus

Der er metroafgange til og fra DR Byen-metrostation ca. hvert 5. min. Metroen kører hele døgnet alle ugens dage (den grønne linje M1 mod Vestamager).
Buslinje 33 og 78 har begge stoppested tæt på DR Koncerthuset. Herfra tager det kun få minutter at gå.

Cykler

Cykler kan parkeres under Metrobanen. Det er ikke tilladt at parkere sin cykel op ad DR Koncerthuset, da det kan blokere for flugtveje.

Tilgængelighed

Ved DR Koncerthuset forefindes 9 almindelige handicapparkeringspladser, samt seks større afsætningspladser, der reelt er p-pladser. Disse er placeret under metrobanen, vest for DR Koncerthuset, ca. 75 m. fra indgangen til Koncerthuset. Der findes yderligere 5 p-pladser til kassebiler og 1 p-plads til en liftbus. Desuden er der handicapparkeringspladser ved DR Byens reception langs Emil Holms Kanal (modsat DR Koncerthuset).

For synshæmmede er der etableret en ganglinje fra metrostationen til DR Byen.

Der er 16 kørestolspladser i Koncertsalen. De befinder sig bagest på Parterre, 1. Balkon og Orkester A. I Studie 2 er der 4-6 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning. I Studie 3 og 4 er der 2-4 kørestolspladser, afhængig af stoleopsætning.

Kørestolsbrugere, blinde eller andre med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer, skal bestille billet gennem DR Koncerthusets Kundecenter og har mulighed for at tage en ledsager med uden ekstrabetaling. Ledsagerkortet skal vises/fremsendes til DR Koncerthusets Kundecenter ved billetbestilling.

DR Koncerthusets elevatorer kører til alle etager og der forefindes handicaptoiletter ved alle toiletgrupper.

Der er etableret teleslynge i alle DR Koncerthusets sale samt i hovedfoyeren.

AutismGoTo

AutismGoTo har udarbejdet en social præsentation og en informationsside om DR Koncerthuset, som er målrettet personer med autisme. Præsentationen giver et visuelt og trygt overblik over besøget – fra ankomst til oplevelsen i huset – og kan være en støtte i forberedelsen. Du kan finde den her.

Nyheder fra DR Koncerthuset

Vil du gerne holde dig opdateret om, hvad der sker i DR Koncerthuset og med ensemblerne? Så kan du tilmelde dig vores nyheder her.