Hermanos Gutiérrez
Koncertsalen
21. marts 2027 KL. 20.00
Hermanos Gutiérrez vender tilbage til Koncertsalen med deres mageløse, stemningsfulde instrumentalmusik. Med sig bringer de det spritnye album ”Los Ojos Del Cóndor”.
Har man én gang besøgt de episke lydlandskaber, Hermanos Gutiérrez skaber, er trangen til gang på gang at lade sig indsvøbe i deres mageløse miks af western, latinrock, folkeviser, surfguitar og psykedelia stor.
Deres instrumentalnumre er ladet med en helt særlig længsel og eftertænksomhed, som de luftige og langsomt udfoldede kompositioner understøtter med guitarteknisk og stemningsmæssig bravur.
Hermanos Gutiérrez’ tre første album tog udgangspunkt i latinamerikanske traditioner, men på 2020’s ”Hijos del Sol” begyndte de at inkorporere vestlige sangskrivergreb. Det fangede opmærksomheden hos The Black Keys-frontmand Dan Auerbach, der siden har udgivet deres musik på sit label Easy Eye Sound.
Efter et par års albumpause er den magiske brødreduo aktuel med deres syvende fuldlængde ”Los Ojos Del Cóndor”, hvor de forfiner deres smukke symbiotiske sammenspil og formidable fornemmelse for filmiske scores.
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 30 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.


