Studie 2

Storbyagtigt. Rustikt. Og dødhamrende cool. Det er nogle af kendetegnene ved DR Koncerthusets Studie 2. Rammen er sat for både vilde fester og intime koncerter.

Studie 2 – himmelsk lyd i rustikke omgivelser

Stilen er inspireret af de store produktionsstudier i Hollywood. Upolerede lagerbygninger er også blandt associationerne, når man træder ind i det største af underetagens studier. Væggene er beklædt med store plader i birketræ, der kan justeres for at ændre efterklangen.

Studiet fungerer både som prøvesal og koncertsal og har plads til 749 stående og 550 siddende publikummer. Selve scenen er identisk med den i Koncertsalen, men publikums faste pladser er her erstattet af fleksible stolerækker.

Portrætter på væggene

Stemningen bliver understreget af billeder af 38 udvalgte solister, dirigenter og komponister, der er malet direkte på væggene.
Miles Davis, Kim Larsen, Ben Webster og selveste kong Frederik IX i rollen som dirigent er nogle af ansigterne, der er med til at sætte barren højt for musikken i Studie 2.

Den cool stil understreges – og oplyses – af 200 arbejdslamper, der hænger helt råt ned fra loftet i sorte ledninger.

Kommende koncerter

Gå på opdagelse

Kontakt

Oskar Jensen

Programansvarlig

Oskar er programansvarlig for Koncerter. Kontakt Oskar på e-mail: osje@dr.dk.

Cathrine Glud

Projektleder

Cathrine er Projektleder for Møder, Konferencer og Events. Cathrine er på barsel frem til August 2025.

Nynne Schaltz Andreasson

Eventkoordinator

Nynne er Eventkoordinator for Møder, Konferencer og Events. Kontakt Nynne på lejkoncerthuset@dr.dk eller på telefon +45 28546360

Tekniske Data