Brødrene Capuçon i Koncertsalen: “For os er der brug for det menneskelige bånd”

Når jeg siger Brahms, så siger du … formentlig Johannes. Men faktisk havde den feterede, klassiske komponist en bror, der trods sit eget musikalske virke altid stod i skyggen af sin storebror som “den forkerte Brahms.” 

Som så meget andet tilskrives musikalske evner en blanding af arv og miljø. Og det er langt fra ualmindeligt, at musikaliteten flyder i familien og gennem generationer, når man ser på den klassiske verden, hvor man foruden Brahms-brødrene finder alt fra brødrene Bach til de franske klaver-søstre Katia og Marielle Labeque. 

I bunken af virtuose søskendepar ligger også de ikoniske, franske brødre Renaud og Gautier Capuçon, som modsat Brahms-brødrene begge har høstet international anerkendelse verden over for deres enestående evne til at navigere mellem tradition og innovation, tidløse klassikere og nye kompositionsværker. 

Her kan du blive lidt klogere på de to strygertalenter, før de indtager Koncertsalen.

Lyden af en livsledsager

Brødrene Capuçon er opvokset i Chambéry i det syd-østlige Frankrig. Forældrene var ikke videre musikalske. Men alligevel fandt de i en meget tidlig alder frem til de instrumenter, der i dag er deres tro følgesvende og levebrød. 

Renaud begyndte at spille violin som 4-årig. Hans hoved stak knapt nok op over butiksdisken, når han efterspurgte Vivaldi-værker og den seneste Stravinsky-indspilning i den lokale pladebutik. Og som 8-årig vidste han, at violinen skulle være hans livsledsager.

Gautier var knapt fem år, da han forelskede sig i celloen ved, hvad han husker som de første, sprøde strøg med bugen. Og som sin bror vidste han tidligt, at det var det instrument, han ville bruge sit liv med.

“Under en koncert er man nødt til at føle sig så sikker på hinanden, at man ikke skænker fiaskoen en tanke” – Renaud Capuçon

“Det er ganske enkelt det smukkeste instrument. Det, der ligger nærmest den menneskelige stemme og er mest sensuelt – i dets lyd, form og måden, man spiller på det,” har han udtalt i et interview med det australske ABC Listen.

Siden Capuçon-brødrene fandt frem til deres instrumenter, har de danset med nogle af de tungeste drenge i den klassiske verden. De har optrådt sammen og hver for sig på nogle af verdens vildeste scener. De har et hav af prestigefulde priser og store udgivelser på CV’et. Og så er de tilmed aktivt engageret i at gøde næste generation af klassiske musikere gennem undervisning og mentorprogrammer.

Capuçon i Koncertsalen

I løbet af det kommende halve år kan man i DR Koncerthuset opleve de virtuose brødre i hver deres koncert. 

I efteråret stod storebror på scenen som solist i Strauss’ über romantiske violinkoncert, når DR Symfoniorkestret spiller symfoniske bangere fra slutningen af 1800-tallets dekorative art nouveau-tid, der bragte ornamenter og kurvede former ind i arkitekturen, kunsten og musikken på tværs af Europa. Og til marts er det lillebrors tur, når han med DR Symfoniorkestret spiller den tjekkiske komponist Antonin Dvořáks hjertegribende cellokoncert om hjemve, kærlighed og længsel. 

“Det handler om at skabe en dialog med publikum gennem musikken. Musikken er vores fælles sprog” – Cautier Capuçon

For Capuçon-brødrene er samarbejde, tillid og tryghed på scenen fuldstændig afgørende, hvis en koncert skal lykkes. “Under en koncert er man nødt til at føle sig så sikker på hinanden, at man ikke skænker fiaskoen en tanke,” har Renault udtalt til The Los Angeles Times. “Når det flyder, har man en følelse af grænseløs frihed. For os er der brug for det menneskelige bånd,” fortæller han.

Og det er et bånd, der i bedste fald ikke bare indfinder sig på scenen, men også mellem musikerne og publikum, lyder det fra Gautier i interviewet med ABC Listen.

“Det handler om at skabe en dialog med publikum gennem musikken. Vi er så heldige at have et sprog, der kan bruges på tværs af hele verden. Musikken er vores fælles sprog.”