Stemmens kraft
Margaret Lindhardt har en mission. Hun vil forandre danskernes forhold til deres stemme. Den tidligere radiovært på det legendariske program Giro 413 ved, hvad hun taler om. For en stemme er ikke bare en stemme. Den har klang, skælver og mumler. Den kan være forvrænget, forvirret og tilbageholdende. Eller frembrusende, hæs, vred, knirkende og indebrændt. Men mest af alt, er den fyldt med ord. Men hvis ordene skal høres, er det vigtigt, at man tager den alvorligt og forstår, hvad den er skabt af, siger den i dag 74-årige Lindhardt.
Agnete Schlichtkrull
”Stemmen er ikke bare en kraft i sig selv, men et middel til at opnå sine mål, hvis man bruger den rigtigt”.
I de sidste 18 år har Margaret Lindhardt arbejdet som stemmecoach og hjulpet hundredvis af mennesker med at finde den naturlige stemme, de har i sig, men ikke bruger fuldt ud.
”Det karakteristiske ved vores grundstemme er, at den har bund og er klangfuld, men også gennemslagskraft og samtidig er behagelig at lytte til. Hvis mennesker forstår at bruge deres stemme optimalt, kan de opnå mere end de tror”.
Mange, især kvinder, føler ofte at de ikke bliver hørt, fordi deres stemme lyder for lys og spinkel, lyder det videre fra den tidligere radiovært.
Men det er ikke kun kvinder, der er udfordret. Mange mænd har tendens til at mumle, eller blive for skingre, eller lyde for pågående. Men for begge køn er kuren ens. Hemmeligheden ligger i brugen af mavemuskler, der aktiverer bunden. Men også i tempo, pauser og volumen.
Folkets stemme
Fra 1995- 2011 flød Margaret Lindhardts mørke, runde, og lydmættede stemme ud af radioen i det folkelige program Giro 413. Da lyttertallene var på sit højeste, tunede 800.000 lyttere ind på kanalen hver uge for at lytte til Lindhardt, der agerede talerør for fødselsdage, begravelser og bryllupper. Ligesom Tine Brüel og Thomas Windings stemme var Margaret Lindhardts klang noget, man kunne læne sig op ad. En generationsstemme, der med sin mørke rolige intonation indgød til tillid, venlighed og rummelighed hos alle slags danskere.
Se video: Sidste dag for radiovært på Giro 413 | Musik | DR
I dag er internettet det vigtigste omdrejningspunkt, men i de årtier var radio og tv i centrum i danskernes liv. Værternes stemmer var ikke bare en stemme, men et kendetegn og et varemærke for et bestemt program, folk vendte tilbage til uge efter uge, år efter år på bestemte tidspunkter. Samtaler om mediernes indhold, udspillede sig i hverdagens pauserum. Et fællesskab og samlingspunkt affødt af klangen og tonen i programmet.
Om at finde sin klang
Selv opdagede Margaret Lindhardt sin stemmes klang ved et tilfælde. Som folkeskolelærer var hun vant til at bruge sit organ til at blive hørt. Men det var først, da hun blev konferencier som en del af et turnerende kor, at hun blev bevidst om sin mikrofonstemme.
”Det var underligt lige pludselig at lytte til sin egen stemme gennem en mikrofon. Vi lytter jo til vores klang indefra, men når den pludselig kan høres udefra, reagerer vi på den.
Det sker ofte, at mennesker reagerer på deres egen stemme, første gang de hører den udefra. Resonansen i det ydre rum ændrer klangen, men det er også i det rum, at vi kan blive bevidste om den”, ifølge coachen.
Da Lindhardt blev ansat på DR i 1981, blev hun for alvor bevidst om sin stemmes klang. Siden har hun brugt den i alt fra satire til dokumentarprogrammer, og siden 2006 som stemmecoach for radioværter og journalister.
Den individuelle lyd
Fokus på individets selvrealisering, og opdagelsen af den unikke stemme, får Lindhardt til at trække på smilebåndet.
”Jeg kan forstå det i forhold til det fysiske aspekt. Men det stritter på mig, når talen falder på at finde sin egen stemme. Som om det er noget man leder efter.”
Den er ikke fastlagt som f.eks. højden og skonummeret, konstaterer hun lakonisk. Man har en grundstemme, men man kan have vænnet sig til at bruge den mere eller mindre optimalt.
”Det handler om at udnytte sin stemme, ikke om at lede efter den. Man vågner jo ikke bare op en dag og siger. Nå, der var min stemme”.
At gøre sig forståelig
Måden, vi lyder på, har ændret sig over tid. Dengang Lindhardt begyndte på radioen, talte man langsommere og tydeligere. Værterne var fokuseret på modtageren, hvor vi i dag er mere optaget af, hvad vi vil have afsendt. Det er en kæmpe fejl, ifølge den tidligere radiovært.
”Hvis man tænker på, hvad modtageren skal have ud af det, man siger, taler man tydeligere og ikke så hurtigt. Det er en god drivkraft”, siger hun.
”Sprogforskere fatter ikke, at vi overhoved forstår hinanden. Vi har omkring fyrre forskellige vokallyde og mange konsonanter udtaler vi som vokaler. Kniv og kage f.eks., og så snupper vi endelserne på ordene af”
Derfor er det en god ide, at vi hver især sikrer os, at andre forstår, hvad vi siger, understreger hun og fortsætter.
”Så vi ikke gætter. Det kommer der alt for mange misforståelser ud af.”
Ungdommens stemme i voksenlivet
I psykologien kan man ofte læse en patients tilstand ud fra stemmen. Kvaliteten ændrer sig som følge af psykologiske tilstande såsom stress, angst eller depression. Omvendt kan man bevidst arbejde med stemmen, f.eks. gennem sang, taleterapi eller mindfulness, der bidrager til at forbedre ens psykologiske tilstand og trivsel.
Lindhardt er meget bevidst om den psykologiske og følsomme side af det, hun arbejder med.
”Jeg siger altid til mine elever, at min opgave er at få dem til at blomstre – ikke mindst ved hjælp af deres stemme.”
For vi koder nemlig stemmen ubevidst, når vi lytter til andre. En dyb klang kan vi forveksle med en klog person, hvorimod en skinger klang står i vejen for budskabet. Og det er ærgerligt, når en stemme med en stor viden lyder som en teenagers, siger Lindhardt overbevisende.
”Mange mennesker tager deres usikre ungdomsstemme med ind i voksenlivet, og det er ikke særligt hensigtsmæssigt. Min mission er hjælpe mennesker til at blive bevidste om deres stemme, og bruge den, så den lyder bedst muligt – og både har gennemslagskraft og vellyd”, slutter Lindhardt med sin rolige dybe og mættede klang.
”Stemmen siger meget mere om os, end vi drømmer om.”
